Psykolog Anna Dreyer
Psykologpraksis i centrum af Silkeborg og Horsens
Jeg hedder Anna Dreyer, er autoriseret psykolog og har haft psykologpraksis siden 2007. Jeg arbejder som selvstændig psykolog ved Psykologgruppen på gågaden i Silkeborg. Her tilbyder jeg individuel terapi, parterapi, onlineterapi og supervision.
Jeg har terapeutisk erfaring med en bred vifte af problemstillinger som for eksempel stress, depression, sorg, angst, lavt selvværd, parforholdsproblemer, traumer, livskriser og længsel efter mere glæde, vitalitet og livsudfoldelse.
Jeg samarbejder med sundhedsforsikringer og arbejdspladser, men jeg kan ikke tage imod lægehenvisninger. Sygesikring danmark giver tilskud på 300 kr. til en almindelig konsultation og 600 kr. til en dobbeltkonsultation per dag til elleve henvisningsårsager.



